F√łlg os p√• Facebook

AT-vejledninger til brug for arbejdsmiljøuddannelsen

Her kan du læse de mest generelle AT-vejledninger

AT- vejledning 1 - 9 ansatte 
Denne At-vejledning beskriver reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed i små virksomheder med højst ni ansatte. Vejledningen beskriver formålet med reglerne og informerer om, hvordan samarbejdet skal ske i små virksomheder, der ikke har pligt til at have en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte og i virksomheder med mindst 35 ansatte er beskrevet i andre vejledninger (1) og (2).

Der findes særlige regler for organiseringen af samarbejdet om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder som fx byggepladser (3) og (4), mens alle øvrige regler om arbejdsmiljøsamarbejdet er de samme. 
Målgruppen for denne vejledning er arbejdsgivere, arbejdsledere og ansatte i virksomheder med højst ni ansatte.

AT- vejledning 10 - 34 ansatte - opdateret januar 2016
Denne At-vejledning beskriver arbejdsmiljøorganisationen (AMO) i virksomheder med 10-34 ansatte. Samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte og i virksomheder med mindst 35 ansatte er beskrevet i andre vejledninger (1) og (2). 

Vejledningen beskriver, hvad AMO er, og hvordan den skal oprettes. Den informerer også om de pligter, som arbejdsgiveren har i forhold til AMO, om AMOs opgaver og om at vælge og udpege arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere til AMO. 

Der findes særlige regler for organiseringen af samarbejdet om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder som fx byggepladser (3) og (4), mens alle øvrige regler om arbejdsmiljøsamarbejdet er de samme. 

AT- vejledning 35 ansatte  januar 2016
Denne At-vejledning beskriver arbejdsmiljøorganisationen (AMO) i virksomheder med mindst 35 ansatte. Samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte og i virksomheder med 10-34 ansatte er beskrevet i andre vejledninger (1) og (2). 

Vejledningen beskriver, hvad AMO er, og hvordan den skal oprettes. Den informerer også om de pligter, som arbejdsgiver har i forhold til AMO, om AMO’s opgaver og om at vælge og udpege arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere til AMO. 

Der findes særlige regler for organiseringen af samarbejdet om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder som fx byggepladser (3) og (4), mens alle øvrige regler om arbejdsmiljøsamarbejdet er de samme. 
Målgruppen for denne vejledning er arbejdsgivere, arbejdsledere og ansatte i virksomheder med mindst 35 ansatte.
 

Velfærdsforanstaltninger
Velfærdsforanstaltninger er et andet ord for de faciliteter, som skal være til rådighed for medarbejderne på en arbejdsplads. Det kan fx være toilet, håndvask, spiseplads, omklædningsrum, brusebad, hvileplads og soveplads.

Indretning og inventar
Denne At-vejledning oplyser om arbejdsmiljølovgivningens regler for arbejdspladsens indretning og inventar på faste arbejdssteder. Den giver også retningslinjer for, hvordan virksomhederne kan efterleve disse regler i praksis til brug for deres arbejdsmiljøarbejde, fx i forbindelse med arbejdspladsvurderingen (APV).

Akustik i arbejdsrum
Denne vejledning handler om, hvordan Arbejdstilsynet vurderer de akustiske forhold i et arbejdsrum. Vejledningen beskriver også, hvilke forhold Arbejdstilsynet lægger vægt på, når vi vurderer, om de akustiske forhold er tilfredsstillende. Generelt skal de akustiske forhold i arbejdsrum være tilfredsstillende. I skemaet i bilag 1 er anført de efterklangstider og de absorptionsarealer, som Arbejdstilsynet vil opfatte som tilfredsstillende for de forskellige typer lokaler under normale forhold. Desuden nævner vejledningen forskellige foranstaltninger, der kan forbedre akustikken.

Arbejdsrum på faste arbejdssteder
Denne vejledning om “Arbejdsrum på faste arbejdssteder” oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.
Arbejdsrum er ethvert rum inden for en virksomheds bedriftsområde, hvor der udføres arbejde.
Arbejdsrum skal være forsvarligt indrettet. Det indebærer bl.a., at bygningen skal opfylde bygningsmyndighedens krav på det tidspunkt, bygningen er opført eller væsentligt ombygget. Herudover stilles efter arbejdsmiljølovgivningen en række andre krav til arbejdsrums indretning

Brug af transportable stiger
En stige er et teknisk hjælpemiddel, der især er beregnet til at etablere en midlertidig adgangsvej, så personer kan komme fra et niveau til et andet. Der kan dog også arbejdes fra stiger, når visse betingelser er opfyldt. Før det besluttes, om arbejdet skal udføres fra en stige, skal det vurderes, om det er mere sikkert, at det sker fra et stillads, en lift eller fra en anden sikker arbejdsplatform.

Stoffer og materialer - Arbejdspladsbrugsanvisninger 
Denne vejledning oplyser om de brugsanvisninger, en arbejdsgiver skal udarbejde, hvis han har ansatte, der arbejder med stoffer og materialer, der anses for farlige. Brugsanvisningen, der også kaldes en arbejdspladsbrugsanvisning, skal omhandle de lokale forhold for brugen af stoffet og materialet. Leverandørens brugsanvisning kan lægges til grund for udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisningen. Arbejdspladsbrugsanvisningerne kan udgøre den særlige vurdering for stoffer og materialer i arbejdspladsvurderingen 

Løft træk og skub

  • Oplyser om arbejdsmiljøreglerne for manuel håndtering.
  • Giver retningslinjer for, hvordan man kan vurdere risikoen ved manuel håndtering.
  • Vejleder om, hvordan man kan undgå eller imødegå risikoen for sundhedsskader ved manuel håndtering.
  • Handler om manuel håndtering af ting. At-vejledningen gælder således ikke for manuel håndtering af personer eller levende dyr.

Manuel håndtering forekommer i stort set alle brancher og omfatter alle former for flytning af byrder, der helt eller delvist udføres med muskelkraft. Det drejer sig fx om løft, vipning, bæring, støtte, træk, skub, slæbning, læsning, skovling og sortering. Manuel håndtering kan udføres af én person eller af flere personer i fællesskab

Arbejdspladsvurdering - Opdateret april 2016
Denne At-vejledning handler om, hvilke krav lovgivningen stiller til virksomhedernes arbejdspladsvurdering (APV). Vejledningen henvender sig både til virksomheder og medarbejdere, og den kommer bl.a. med forslag til, hvordan en APV kan gennemføres.
På Arbejdstilsynets hjemmeside kan virksomheden finde inspiration til APV-arbejdet.
I denne vejledning er først beskrevet, hvad arbejdsgivere og medarbejdere kan få ud af at gennemføre en APV. Derefter kommer information om, hvad virksomheden skal gøre i forhold til APV’en. Til sidst i vejledningen er der henvisninger til nyttigt materiale.

Forflytning og løft af personer

At-vejledningen oplyser om forflytning, løft og andre former for manuel håndtering, hvor det er personer, der skal forflyttes eller hjælpes.

At-vejledningen indeholder:

  • Arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer
  • Arbejdsmiljøreglerne for forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer
  • Reduktion af risikoen ved forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer.

At-vejledningens retningslinjer er baseret på ansatte over 18 år

Gravide og ammendes 
 

Hjemmearbejde Opdateret 2014
Hovedreglen er, at arbejdsmiljølovgivningen gælder, når den ansatte udfører arbejde hjemme. Men reglerne om

  • arbejdsstedets indretning,
  • arbejde ved en computer,
  • virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, og
  • hvileperiode og fridøgn

gælder kun i begrænset omfang. Arbejdsmiljølovgivningen regulerer ikke omfanget af den ansattes arbejde i hjemmet. Omfanget fremgår derimod af aftaler mellem virksomheden og den ansatte, kollektive aftaler eller traditioner, der er Arbejdstilsynet uvedkommende.
Der er et stigende antal personer, der arbejder hjemme i forskelligt omfang. Ofte foregår hjemmearbejde ved en computer. Arbejdsgiveren har ansvar for, at reglerne bliver overholdt, og den ansatte skal medvirke hertil. Hvis flere arbejdsgivere lader arbejde udføre på samme arbejdssted, har de samarbejdspligt.

Indeklima
Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladsen, også kaldet risikofaktorer, er oftest: Temperatur og træk, dårlig luftkvalitet på grund af fx støv, afgasning og passiv rygning, fugt og mikroorganismer samt dårlige lys- og lydforhold.
Dårligt indeklima kan give gener, symptomer og sygdom, som spænder fra irritation af øjne og slimhinder, kvalme, svimmelhed, hovedpine og unaturlig træthed til uspecifikke overfølsomhedsreaktioner.
Problemerne kan variere fra lette gener til så svære symptomer hos den enkelte, at vedkommende kan være nødsaget til at sige sin stilling op.
Det er typisk for indeklimasymptomer, at man sjældent kan pege på en enkelt årsag, men at problemerne oftest skyldes en kombination af flere faktorer. De enkelte risikofaktorer er dog normalt forholdsvis enkle at identificere.

Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø
At-vejledningen beskriver metoder til kortlægning af psykosociale forhold på den enkelte virksomhed. Formålet er at vejlede virksomhedens sikkerhedsorganisation om de metoder, der kan bruges til at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø. Vejledningen skal hermed bidrage til, at sikkerhedsorganisationen vælger hensigtsmæssige metoder. Vejledningen kan bl.a. være en hjælp, når virksomheden skal udarbejde arbejdspladsvurdering, der som første trin skal omfatte en kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Vejledningen vil også kunne bidrage til en uddybning af problemstillinger i det psykiske arbejdsmiljø, der har vist sig ved en arbejdspladsvurdering foretaget med andre metoder end dem, der beskrives i vejledningen. Nogle af metoderne kan bruges umiddelbart af sikkerhedsorganisationen i alle faser
 

Kunstig belysning - Opdateret december 2016

At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav til kunstig belysning på faste arbejdssteder. Vejledningen indeholder endvidere retningslinjer om forhold, der har betydning for god belysning. Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.Kunstig belysning skal opsættes, så arbejde og færdsel kan foregå forsvarligt. Man skal tage hensyn til følgende forhold:

  • Hvor lyset kan tændes
  • Hvor meget lys der skal være i rummet
  • Hvor meget lys der skal være på selve arbejdsstedet
  • Hvilken kvalitet lyset skal have
  • Hvilken fordeling lyset skal have
  • At belysningen ikke må blænde
  • At belysningen ikke må give generende reflekser
  • At belysningen ikke må afgive generende varme.

Mobning og seksual chikane

  • Hvad mobning og seksuel chikane er
  • Hvilke årsager der kan være til mobning og seksuel chikane
  • Hvor udbredt mobning og seksuel chikane er
  • Hvilke reaktioner der kan være på mobning og seksuel chikane
  • Hvordan man kan forebygge mobning og seksuel chikane
  • Hvad man kan gøre, hvis der opstår mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen
  • Hvor man kan søge rådgivning og hjælp til at forebygge og håndtere mobning og seksuel chikane.

At-vejledningen handler kun om mobning og seksuel chikane mellem ansatte og mellem ansatte og deres ledere.


Arbejdsrelateret muskel og skelletbesvær

  • informerer om muskel- og skeletbesvær i den danske befolkning
  • oplyser om sammenhæng mellem muskel- og skeletbesvær og påvirkninger i arbejdslivet
  • oplyser om reglerne for forebyggelse af arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær
  • oplyser om, hvilke arbejdsmiljøforanstaltninger der kan træffes for at imødegå eller begrænse muskel- og skeletbesvær.

At-vejledningen er et redskab til virksomhedernes forebyggelse af muskel- og skeletbesvær, som optræder i forbindelse med arbejdet. At-vejledningen kan bruges ved virksomhedens arbejdspladsvurdering. At-vejledningen giver en anden tilgang til arbejdsmiljøproblemerne, idet virksomheden med udgangspunkt i medarbejdernes muskel- og skeletbesvær kan finde frem til faktorer i arbejdslivet, som bør analyseres og eventuelt ændres, for at man kan blive af med besværet.

Skærmarbejde
Denne At-vejledning beskriver reglerne for skærmarbejde. Reglerne findes i bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler (skærmbekendtgørelsen).
Skærmbekendtgørelsen gælder for medarbejdere, der arbejder ved skærm. Skærmbekendtgørelsen er en særbekendtgørelse i forhold til bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og arbejdsstedets indretning. Det betyder, at emner, der er behandlet både i skærmbekendtgørelsen og i fx bekendtgørelse om arbejdsstedets indretning, skal behandles efter reglerne i skærmbekendtgørelsen.
En skærmarbejdsplads består af computer med skærm, eventuelt indlæsnings- eller styringsudstyr, fx i form af mus og tastatur, og eventuelt andet udstyr. Den omfatter også arbejdsstol, bord, belysning og andre fysiske forhold. Skærmarbejdspladsen indbefatter også styresystem og programmer, som bestemmer samspillet mellem brugeren og computeren

Støj - Opdateret 2015
Denne vejledning oplyser om, hvordan støj i arbejdssituationen kan undgås eller fjernes, eller hvordan risikoen for skadelig støjpåvirkning og unødig støj kan minimeres. Reglerne på området fremgår af bekendtgørelsen om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet1 (herefter støjbekendtgørelsen). Høreskadende støj reguleres i støjbekendtgørelsen både med grænseværdibestemmelsen og bestemmelsen om unødig støjbelastning. Unødig støj omfatter såvel unødig høreskadende støj som unødig generende støj. Unødig generende støj kan være støj, der forbigående eller varigt forringer den fysiske eller psykiske sundhedstilstand, uden at der nødvendigvis opstår karakteristiske sygdomssymptomer

Ventilation på faste arbejdssteder
At-vejledningen oplyser om krav til procesventilation og vejleder om, hvordan kravene kan opfyldes. 
Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, og påvirkning fra stoffer og materialer skal nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Udgangspunktet er, at stoffer og materialer, der kan være farlige for - eller i øvrigt forringe - sikkerhed eller sundhed, skal erstattes af noget, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende, i det omfang det er muligt. Det vil sige substitution. 
Er det ikke muligt at substituere, skal påvirkningen fjernes på anden måde, fx ved ventilation.

Voldsrisiko ifm. arbejdets udførelse Opdateret december 2015
At-vejledningen handler om den fysiske og psykiske vold, som klienter eller kunder udøver mod medarbejdere, men ikke om den vold, der udøves indbyrdes mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og deres ledere. 
Vejledningen gælder også for selvstændige. Dog gælder nogle af de regler, der omtales i vejledningen, ikke for selvstændige. Det drejer sig om reglerne for arbejdspladsvurdering, arbejdsmiljøorganisation, arbejdsstedets indretning, tilsyn med arbejdets udførelse samt pligten til at indhente ekstern sagkyndig bistand, hvis den selvstændige ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljøet. 
I vejledningen benyttes “klienter og kunder” som fælles betegnelse for de mennesker, medarbejdere kommer i kontakt med gennem deres arbejde. Betegnelsen “klienter og kunder” omfatter også fx borgere, patienter, beboere, pårørende, brugere, elever, passagerer, arrestanter og indsatte.