Følg os på Facebook

Arbejdsmiljørepræsentant og valgperiode


Spørgsmål: 

Hvis en arbejdsmiljørepræsentant og ønsker at stoppe før de 2  år til der er genvalg. Kan man så det? Eller binder man sig til 2 fulde år?

Svar:

Valget til arbejdsmiljørepræsentant dækker normalt en valgperiode på 2 år. Man kan dog på arbejdspladsen aftale at perioden bliver 4 år.
AMR'en kan ikke afsættes i valgperioden, hverken af ledelsen eller af kollegerne.

Arbejdsmiljørepræsentanten kan heller ikke "væltes" af kollegerne ligesom tillidsrepræsentanten. Arbejdsmiljørepræsentanten sidder valgperioden ud. 

Det er normalt reglerne om valg af tillidsrepræsentant på det pågældende eller tilsvarende overenskomstområde, der gælder for, hvem der kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant. Tillidsrepræsentantreglerne indeholder typisk særlige bestemmelser om anciennitet, kvalifikationer mv.
 

Man kan også genvælges i endnu en periode
Arbejdsmiljørepræsentanten vælges for to år. Arbejdsgiveren og de ansatte kan indgå en aftale om, at der for fremtidige valg gælder en længere valgperiode, dog højst fire år. Uanset længden af valgperioden kan der ske genvalg af dig, så du kan tage endnu en periode som AMR.
 

Hvis en arbejdsmiljørepræsentant (AMR) ophører i sit område - skal der vælges en ny AMR.
Hvis arbejdsmiljørepræsentantens beskæftigelse ophører i det område, hvor den pågældende er valgt til at varetage opgaver, slutter hvervet som arbejdsmiljørepræsentant, selv om de to år endnu ikke er gået. Herefter har de ansatte i det pågældende område ret og pligt til at vælge en ny arbejdsmiljørepræsentant. Der er også ret og pligt til at vælge en ny arbejdsmiljørepræsentant, hvis den aktuelle arbejdsmiljørepræsentant forlader virksomheden.  

Hvervet kan ikke forlades i valgperioden
Arbejdsmiljørepræsentanten kan ikke forlade hvervet i valgperioden. Sker det alligevel, har de ansatte ikke ret til at vælge en ny arbejdsmiljørepræsentant. Der kan dog altid vælges en ny, hvis arbejdsgiveren og de ansatte er enige om det.

Fravær i kortere periode
Der kan også vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant, hvis den hidtidige arbejdsmiljørepræsentant er fraværende fra virksomheden i en sammenhængende periode på mindst fire måneder på grund af orlov, sygdom e.l. Men det er kun en mulighed, og hverken arbejdsgiveren eller de ansatte kan pålægges, at der vælges en ny. Hvis arbejdsgiveren og de ansatte er enige om det, kan de ansatte vælge en ny arbejdsmiljørepræsentant.

I så fald kan den nye arbejdsmiljørepræsentant vælges for den resterende del af valgperioden eller for en ny to- eller fire-årig valgperiode.






Relaterede sider: