Følg os på Facebook

Regler om eftersyn af El-værktøj


Hvem er den sagkyndige eller instrueret person, som udfører dette eftersyn for jer ??
Nogle af eftersynene kan udføres af virksomhedens egne medarbejdere. Det er arbejdsgiverens ansvar, at finde ud af, hvornår en person, der er ansat i virksomheden, kan anses for at være kvalificeret som hhv. sagkyndig eller særlig sagkyndig. Det er også arbejdsgiveren, der har ansvaret for at kunne dokumentere, at personen har de rette kvalifikationer.

Eftersyn og kontrol af elværktøj skal altid fortages af sagkyndig person i henhold til leverandørens anvisninger. Arbejdstilsynets praksis i Danmark vil normalt være 12 måneder – hvis andet ikke er foreskrevet. Særlige situationer kan ændre på intervallet f.eks. hyppigt eller sjældent brug og ekstraordinært slid.

Arbejdstilsynet har ikke regler om, hvor ofte man skal efterse sit el-værktøj, men det skal ske regelmæssigt, og værktøjet skal løbende vedligeholdes. Desuden skal fabrikantens anvisninger altid følges, og man skal hver gang, inden man bruger værktøjet, sikre sig, at der ikke er synlige fejl eller mangler ved udstyret.

 

Lovgivningsmæssigt skelner man mellem indretning af tekniske hjælpemidler og anvendelse af tekniske hjælpemidler. Som udgangspunkt gælder nedenstående princip for ansvarsfordeling:

  • Den der fremstiller maskinen, har ansvaret for at den er indrettet, så den overholder alle relevante krav når den overdrages til brugeren.
  • Brugeren (arbejdsgiveren) har det fulde ansvar for at maskinen overholder alle relevante krav, når den anvendes.

 

Brugsanvisninger på maskiner

Alle maskiner og el-værktøj skal have en brugsanvisning, og brugsanvisningen skal være tilgængelige for alle medarbejdere i virksomheden. Alle maskiner skal desuden gennemgå et regelmæssigt eftersyn, og el-værktøj skal efterses hvert 12 måned af sagkyndig.
 

Brugsgenstande skal holdes i god stand og renses med passende mellemrum.

Note For transportable motordrevne og elektromagnetisk drevne håndværktøjer, der benyttes jævnligt, anses ovenstående bestemmelse i almindelighed kun for opfyldt, dersom værktøjet med højst 2 måneders mellemrum (for dobbeltisolerede værktøjers vedkommende dog 6 måneder), og i øvrigt når det viser tegn på en fejl, underkastes eftersyn af en sagkyndig eller instrueret person, hvorved fejl, som kan forårsage fare, afhjælpes på betryggende måde. Under ugunstige omstændigheder kan hyppigere eftersyn være påkrævet.

Stærkstrømbekendtgørelsen, afsnit 6 - Elektriske installationer




Ved eftersyn skal der påsættes mærkat som angiver dato for næste eftersyn.






Relaterede sider: