Følg os på Facebook

Stik så piben ind


Tolerancen over for rygning daler drastisk, og vi bliver i stigende grad irriteret, når der er røg i vores omgivelser.
 
Det viser en undersøgelse, som Jyllands-Posten har fået lavet. Og ifølge undersøgelsen, er det faktisk alle steder, vi irriteres over røg.
 

Undersøgelsen blev bekræftet af de folk, P3 Nyhederne har mødt i røgfrie omgivelser:

- Det lugter, er ulækkert og slår ihjel, siger en.

- Hvis man spiser, og der så er nogen der ryger, beder man dem om at slukke.

- Nu føles det helt naturligt at sige, at det her, har jeg ikke lyst til at trække vejret i, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Inge Clemmensen.
 

Rygeloven gør at man tør sige fra
Hun hæfter sig ved, at det især er efter rygeloven blev vedtaget, at ikke-rygerne er trådt i karakter.

- Vi tør lige pludselig tage stilling til det og er klar over, at det er noget vi må have en mening om, og det havde vi slet ikke før, siger Inge Clemmensen.

Hun mener dog også, at en stor del af rosen skal sendes videre til mange af rygerne, som hun betegner som kloge, betænksomme og søde.






Relaterede sider: