Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Mange udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen giver psyken en halv dag på kurserne
 

1.400 mennesker dør af stress om året, anfører Henning Dons, der er direktør i APROPOS kommunikation, Danmarks syvende-største-udbyder-af-arbejdsmiljøuddannelserne.

Hos os forsøger vi at sige, at vi godt vil giver det psykiske arbejdsmiljø så meget opmærksomhed, der er behov for. Vi giver det en halv dag. Det er der ganske få, der gør, og det forstår vi ikke, siger han.

Loven bremser os
Det kunne fylde langt mere uden af blive for meget. Psykisk arbejdsmiljø udgør fire - fem timer på APROPOS kommunikations lovpligtige kurser i arbejdsmiljø. Og der er nærmest mere end loven tillader. 

Der er virkelig mange krav til uddannelsen. Det er stort set de samme, som da uddannelsen varede fem dage. Arbejdsmiljøuddannelsen er ikke lang nok. Og vi kan ikke rykke os længere end det, bekendtgørelsen siger, erklærer Henning Dons. 
Han påpeger, at ligestillingen mellem det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, som blev indført i arbejdsmiljøloven (2013) da Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister, aldrig blev knæsat i en ny bekendtgørelse på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Det skal fænge
Hvis man slavisk følger oplægget i vejledningen til dem lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, så falder deltagerne om af kedsomhed, inden man er færdig, siger Henning Dons. Det skal ud over scenekanten. 

Med 28 år i branchen har han lært, at en uddannelse som eksempelvis psykolog ikke er en garanti for, at man formår at brænde igennem til deltagerne. 

Tidligere brugte vi psykologer til at tale om det psykiske arbejdsmiljø. Men vi måtte erkende, at de ramte forkert. Det blev for teoretisk. Derfor var vi nødt til at hyre dygtige kommunikatørere, der kunne formidle tingene, så det satte sig fast under huden på deltagerne, siger Henning Dons.