Beredskabsplan for psykisk førstehjælp

 
Dyk ned i krisepsykologiens fascinerende verden, hvor pionerer har banet vejen for vores forståelse af menneskets sinds dybder i tider med udfordringer. Fra 1940’ernes grundlæggende rammer har vi bygget en bro af viden, der strækker sig over årtier og fortsat bærer os fremad.

Krisepsykologiens essens er formet af visionære sind. Erich Lindemann gav os indblik i sorgens psykologi, mens Gerald Caplan viste krisers forbigående natur. Johan Cullberg byggede videre på dette med sin model for krisens fire faser, en vejledning gennem livets turbulens
Og så er der Johan Cullberg, hvis firefasede model for kriser står som et testamente til den menneskelige ånds modstandsdygtighed. Bygget på Caplans fundament, skitserer Cullbergs arbejde en rejse fra chok til nyorientering, en vejledning for dem, der søger lys i mørket. 
 

Formål med beredskabsplanen En beredskabsplan for psykisk krisehjælp formaliserer virksomhedens tilbud om støtte i vanskelige situationer, så hjælpen kan iværksættes øjeblikkeligt uden forsinkelser. Planen sikrer klarhed over ansvarsområder og handlingsforløb, så alle involverede ved præcis, hvad de skal gøre.
 

Håndtering af psykiske kriser I tilfælde af en psykisk krise, sikrer beredskabsplanen en direkte og effektiv intervention. Den understøtter en ensartet forståelse af ansvar og sikrer, at ingen er i tvivl om deres rolle. Uanset individuelle reaktioner på en kollegas ulykke eller akutte sygdom, fokuserer planen på umiddelbar fysisk og psykisk førstehjælp uden at placere skyld.

Virksomhedens rolle Virksomheden skal have klare retningslinjer for, hvordan man støtter medarbejdere, der er påvirkede af en ulykke eller akut sygdom. Gennem nærvær og dialog skabes der tryghed og håb. Relationer til andre mennesker er nøglen til at komme igennem svære tider, frem for specifikke teknikker.

Efter en ulykke eller akut sygdom Virksomhedens ansvar er at:

• Vise omsorg og engagement, herunder topledelsens tilstedeværelse.
• Sikre, at alle implicerede modtager den nødvendige hjælp.
• Give plads til kollegers forskellige måder at håndtere situationen på.
• Yde krisehjælp i det omfang, det er nødvendigt.

Ifølge Arbejdsmiljøloven skal virksomheden udpege personer til at varetage psykisk førstehjælp ved traumatiske hændelser. Dette kan være både ansatte og ledelsesrepræsentanter. Det er ikke nok kun at have en aftale med eksterne parter om psykisk førstehjælp.

Abonnement på psykologhjælp Hvis virksomheden har et abonnement på psykologhjælp, skal det være klart, hvem der har ansvaret for at tilkalde hjælpen. Uden et abonnement, skal det være defineret, hvem der vurderer behovet for en psykolog i situationen.

Håndtering af dødsfald og alvorlige sygdomstilfælde Det er essentielt, at virksomheden har procedurer for at håndtere dødsfald eller alvorlige akutte sygdomstilfælde blandt medarbejderne. Virksomheden er forpligtet til at tilbyde psykisk førstehjælp til medarbejdere, der oplever traumer i forbindelse med arbejdet.
 
Cullbergs model beskriver fire faser i en krise:

• Chokfasen: Her kan den kriseramte virke lammet og uden følelser, eller reagere med at tale om ligegyldige ting, grine, skrige, osv. Denne fase varer fra nogle få minutter op til et par døgn.
• Reaktionsfasen (Reaktive fase): I denne fase oplever den kriseramte kaos og forvirring, med mentale udsving mellem benægtelse og erkendelse af det skete. Fasen varer typisk 6 til 8 uger.
• Bearbejdningsfasen (Reparationsfasen): Her begynder den kriseramte at tilpasse sig sit nye liv, hvilket kan være positivt eller negativt afhængigt af de foregående faser. Denne fase tager omkring 6 måneder.
• Nyorienteringsfasen: Den kriseramte skaber nye kontakter, får nye interesser og kan tale om hændelsen uden at blive overvældet af følelser. Interessen for fremtiden vender tilbage, og denne fase varer også cirka 6 måneder.

Generel krisehjælp og omsorg

Under kriser er det afgørende, at hjælperen møder alle med en accepterende holdning, selv når de reagerer på måder, der kan synes uforståelige. Det er vigtigt at anerkende folks handlinger og følelser uden at dømme dem, selv hvis de ikke stemmer overens med, hvad man selv mener er passende.

Det gælder om at acceptere (og ikke fordømme eller fortolke) handlinger og følelser også, hvis de strider imod, hvad hjælperen mener, man “bør” føle, gøre eller vise. Hjælperen skal være venlig, men bestemt og effektiv. Den kriseramte har behov for, at nogen hjælper med at tage styringen. Dette bør ske hurtigst muligt efter, krisen er opstået.

 

Hjælpen bør være venlig og proaktiv.
Den, der er ramt af krisen, har brug for nogen til at guide dem, og dette skal ske så hurtigt som muligt efter krisens indtræden.

Hjælperen bør tage initiativ og nå ud, da den kriseramte muligvis ikke har energien til selv at søge hjælp. Det første skridt er vigtigt, men det skal gøres uden at være overvældende.

Nærvær er nøgleordet.
Hjælperen skal tilbyde accept, omsorg og sikkerhed. At berolige den kriseramte er essentielt og kan opnås ved selv at være rolig, bevæge sig langsomt og tale med en beroligende stemme.

I begyndelsen skal hjælperen skabe et roligt og rart miljø for den berørte, for eksempel ved at beskytte dem fra nysgerrige blikke og spørgsmål, og sørge for mad og drikke. Hjælpen kan også omfatte praktiske løsninger som at hente børn.

Det er vigtigt at huske, at krisehjælp ikke er det samme som terapi.

Hvis den berørte ønsker at tale om deres oplevelser, bør hjælperen lytte opmærksomt og tålmodigt uden at stille for mange spørgsmål eller forsøge at fortolke deres følelser. Professionelle psykologer er bedre udstyret til denne type hjælp.

Krisehjælp handler om at være der for personen, så de føler sig støttet og ikke alene.

At støtte nogen i en sorg

At støtte nogen i sorg kan være udfordrende, men her er nogle generelle råd baseret på anbefalinger fra eksperter:

• Mød personen med medfølelse: Det er vigtigt at møde den sørgende med forståelse og medfølelse snarere end medlidenhed.
• Accepter din egen magtesløshed: Anerkend, at du ikke kan fjerne personens sorg, men du kan tilbyde din støtte og lytte.
• Vær til stede: Selv hvis du ikke ved, hvad du skal sige, så vis at du tænker på personen og er der for dem.
• Respekter afvisning: Hvis den sørgende ikke ønsker at tale, respekter det og prøv igen senere.
• Undersøg behov: Spørg den sørgende, hvad de har brug for, i stedet for at antage.
• Tal om sorgen: Det kan hjælpe den sørgende at tale om deres følelser og tanker.

Det er også vigtigt at huske på, at sorg er en meget personlig proces, og hvad der virker for én person, virker måske ikke for en anden. At være tålmodig og lydhør over for den sørgendes behov er nøglen til at yde den bedste støtte. 

Virksomhedens rolle

Virksomheden skal have retningslinier for, hvem der gør hvad, i den situation, hvor nogle medarbejdere er chokerede og bange efter en ulykke. Hjælpen består i gennem tilstedeværelse og samtale at skabe tryghed og håb. Det er vores relationer til andre mennesker, der bringer os gennem den svære situation og ikke bestemte teknikker eller håndgreb.

Efter en voldsom ulykke eller akut sygdom er virksomhedens opgave at:

• Vise interesse og engagement ved, at topledelsen er til stede
• Sikre at alle, der er til stede, får den nødvendige hjælp
• Støtte og give rum til kollegers håndtering af situationen
• Sørge for, at der ydes krisehjælp i nødvendigt omfang
• Uddanne medarbejdere til “nøglepersoner i forbindelse med Traumatiske hændelser i jobbet”

Arbejdstilsynetes krav i forhold til en traumatisk hændelse på arbejdspladsen
Hvis der er tale om traumatiske hændelser, skal arbejdspladsen gøre følgende, læs dette link

Lige efter ulykken er sket - Lederen rolle:

• Mød op, hvis det er nødvendigt. Det ér nødvendigt ved en voldsom ulykke eller alvorlig akut sygdom
• Spørg kun om det helt nødvendige
• Undlad at kritisere den måde, de tilstedeværende har handlet på
• Rekvirer evt. psykologhjælp
• Vær opmærksom på overdreven selvbebrejdelse eller skyldfølelse blandt medarbejderne
• Understreg, at det skete ikke er nogens skyld
• Giv fri i nødvendigt omfang
• Sørg for, at stærkt chokerede medarbejdere ledsages hjem, og sørg for, at de ikke efterlades alene
• Underret samtlige medarbejdere om, hvad der er sket og gjort
• Underret pårørende og ledsag dem evt. til hospitalet, hvis den skadesramte er indlagt

Lige efter ulykken er sket - Kollegernes rolle:

• Vis omsorg:
  Kolleger bør udvise omsorg og medfølelse. Dette kan inkludere at besøge den berørte person eller sende en omsorgsfuld besked.
• Åben samtale:
  Det er vigtigt at tale åbent om hændelsen. Kolleger bør lytte uden at dømme og give plads til den berørte persons følelser.
• Respektér grænser:
  Vær imødekommende, men undgå at være for påtrængende. Nogle mennesker har brug for mere plads og privatliv end andre.
• Undgå dramatik:
  Hvis nysgerrige kolleger spørger, kan man give en realistisk beretning uden dramatik. Undgå at sprede rygter eller skabe unødig frygt.

Krisens faser
Det er nødvendigt at vide lidt om, hvad en psykisk krise er, og hvordan den rammmer. I det følgende gives nogle korte, overordnede facts om kriser, psykologisk set. Oplysningerne er uddybet i bilaget til hæftet. En normal krisereaktion kan deles ind i 4 faser:

Chokfasen
Chokfasen kan vare fra ganske få minutter og helt op til en uge. Den kriseramte kan umiddelbart virke rolig, selv om der er kaos indeni. Der kan også være tale om synlige sammenbrud, hvor den kriseramte går i panik eller bliver handlingslammet, uklar og forvirret.

Reaktionsfasen
Reaktionsfasen kan vare fra få timer op til en måned. Den kriseramte er præget af angst og optaget af at finde forklaringer på det, der skete. Ofte kredser forklaringerne om at placere skylden for det, der er sket. Det uforklarlige eller tilfældige er angstprovokerende. Ved at placere skylden søger den kriseramte at finde en grund til det skete. Placeringen af skyld dæmper angsten og bevirker, at den kriseramtes verden igen bliver forståelig og meningsfuld.

Bearbejdningsfasen
Der er stor forskel på, hvor lang tid denne fase varer. Den kan tage op til et år. Det skete opleves gradvist som mere forståeligt, og den kriseramte bliver bevidst om, at det ikke kan ændres, men er en del af vedkommendes livserfaring. Det, der er sket, fylder stadig meget i hverdagen, og tankerne kredser i perioder omkring det. Følelserne, der er forbundet med hændelsen, er mindre angstfyldte og voldsomme, skønt de stadig er stærke af og til. Den kriseramte kan nu gå ind i følelserne og ud af dem igen. Følelserne behersker ikke længere personen og kan bearbejdes. Vedkommende kan koncentrere sig om hverdagen og igen begynde at interessere sig for fremtiden.

Nyorienteringsfasen
Dette er perioden efter, krisen er overstået. Det skete er blevet en del af grundlaget for at fortsætte livet. Man har tilegnet sig en erfaring, der kan bruges positivt til at komme videre.

Tjekliste til krisehjælp
Det følgende er et af mange forslag til, hvad man kan gøre på virksomheden, lige efter en ulykkessituation er overstået og i de følgende dage. Ved at have faste retningslinier kan man imødegå forvirring eller utryghed, der kan forværre situationen.

 

 

Relaterede sider:

• Definitionen på en ulykke er
• Hvad er Defusing og debriefing og psykologisk
• Krisepsykologi er et forholdsvis nyt område