Følg os på Facebook

Mobbe-hotlinen er populær

100 dage efter lancering af Arbejdstilsynets mobbe-hotline står det klart, at hotlinen dækker et behov for nem adgang til råd og vejledning om mobning.

- Når man har det svært og brug for et sted at gå hen, hjælper det, at stedet er nemt at finde. Det er nemt og enkelt at ringe til mobbe-hotlinen, og vi sidder altid klar med råd og vejledning, fortæller chefkonsulent og psykolog i Arbejdstilsynet, Tom Hansen.
Mobbe-hotlinen er et af fem nye initiativer mod mobning, som beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg lancerede i marts 2010. Hotlinen gik i luften i april 2010, og siden har Arbejdstilsynet modtaget omkring fire gange så mange henvendelser om mobning som tidligere. De fleste henvendelser er fra personer, der selv har følt sig udsat for mobning. Der har dog også været henvendelser fra vidner til mobning, pårørende til mobningsramte og virksomheder, der gerne vil vide, hvordan man forebygger mobningen.

Hotlinen er bemandet af medarbejdere fra Arbejdstilsynet, der har erfaring og viden inden for mobning og psykisk arbejdsmiljø. Hotlinen har fire primære målgrupper:Personer, der selv er udsat for mobning,pårørende til mobningsramte,virksomheder med akutte problemer med mobning samt virksomheder, der ønsker at forebygge mobning.

Hotlinen suppleres af flere initiativer mod mobning, bl.a. en særlig klageadgang til Arbejdstilsynet, en kampagne, en konference samtyderligere forskning om sammenhængen mellem arbejdsrelateret mobning og udviklingen af psykiske sygdomme.

Hotlinen kan kontaktes mandag til torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-15 på tlf. nr.70 12 12 88. Tast 4 for hotlinen.