Hvad er defusing og debriefing samt psykologisk debriefing

Find vores åbne kurser i Psykisk Førstehjælp her.

Vi tilbyder også et kursus i "Psykisk Førstehjælp" som giver dig viden om og mod til at handle.
Du lærer ikke at stille en diagnose eller udøve terapi. Kurset i psykisk førstehjælp - på arbejdspladsen
giver dig en basisviden om håndtering af psykiske kriser og hvad der skal gøres i forbindelse med traumatiske hændelser..

Defusing og debriefing er samtaler, som finder sted efter en voldsom episode med det formål at forebygge skadevirkninger.

Defusing og debriefing har til formål at samle op på en voldsom og chokerende begivenhed på arbejdspladsen.

 

Husk at kortvarige reaktioner er normale

Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på voldsomme hændelser. Nogle reagerer måske meget voldsomt, og andre reagerer måske slet ikke. 

Efter en voldsom hændelse kan man opleve fysiske reaktioner som hjertebanken og åndenød, blive voldsomt træt, få muskelspændinger, opleve uro og sitren i kroppen og måske få kvalme og nedsat appetit. Der vil typisk også være psykiske reaktioner. Man kan blive overvældet af følelser og få nemt til gråd eller vrede, men også blive irritabel, mærke tankerne køre i ring og måske blive plaget at selvbebrejdelser og skyldfølelse. Man kan også få søvnproblemer, blive vækket af mareridt om natten og opleve en rastløshed og et koncentrationsbesvær om dagen, som ikke plejer at være der. 

Der er her en række gode råd, der er gode at holde sig for øje, både hvis man vil hjælpe en kollega, der har været ude for en voldsom hændelse, eller hvis man selv har været ude for en voldsom hændelse: 

Det vigtigste er nok at acceptere, at det faktisk er normalt at reagere både stærkt og uventet oven på en voldsom hændelse, og at det er psykisk sundt at tale om hændelsen og dele sin oplevelse med andre, ikke mindst med kolleger, der har prøvet noget lignende.

Dette gælder ikke blot inden en eventuel debriefing, men også i tiden efter for at fremme bearbejdsningsprocessen. Det er også vigtigt, at man ikke begynder at undgå ting, der kan minde én om hændelsen, men såvidt muligt får normaliseret sin hverdag og genoptaget de vante opgaver og rutiner. Endelig kan fysisk aktivitet medvirke til at mindske stresstilstanden i kroppen.

 

Defusing

Defusing er en delvist struktureret gruppesamtale, som finder sted umiddelbart med de medarbejdere, der har været involveret i en  episode af en traumatiserende karakter.
Her drøftes episoden med de kolleger, der var til stede og involveret i episoden. Hensigten er at skabe en forståelse af det, der er sket, og dæmpe oplevelsen af angst og kaos. Desuden er samtalen med til at forebygge en umiddelbar skadevirkning af hændelsen (defuse = afværge/inaktivere).

Den, der leder defusingen, skal være kompetent til det, men da defusing sker hurtigt efter hændelsen, er der ikke samme krav til systematik eller psykologisk ekspertise som ved en debriefing.
Læs mere her, en guide til afvikling af en Defusing

Debrifing
Debriefing er en metode til at h jælpe en gruppe af mennesker, som har oplevet den samme dramatiske eller traumatiske hændelse

• Det er ideelt, hvis debriefingen kan finde sted mellem 1 og 5 dage efter episoden.
• Der lægges vægt på rammerne om samtalen. Der skal være ro, ingen afbrydende telefoner eller henvendelser. Samtalen bør ledes af en af rutinerede og øvet person som er tryg ved opgaven og som har mulighed for at skabe det rum, som er nødvendigt for, at tanker og følelser kan få lov til at komme frem.
• Samtalen skal omfatte alle involverede i hændelsen – også personer, som har haft fri,  og som måske ikke mener, at de har et behov for at deltage.

Psykologisk debrifing
Psykologisk debriefing findes i mange variationer og er primært målrettet redningspersonel. Nedenstående tager udgangspunkt i den klassiske model, udformet af Atle Dyregrov.

Psykologisk debriefing er en systematisk gennemgang af hændelsen og reaktioner. Formålet med debriefingen er at skabe en fælles forståelse af hændelsen samt at skabe sammenhængskraft i gruppen igennem normalisering af reaktioner og udveksling af copingstrategier.

Mere om Atle Dyregrov, (Født 1951) psykolog, dr.phil

Atle Dyregrov regnes for en pioner indenfor krisepsykologi. Faglig leder ved Senter for Krisepsykologi i Bergen samt professor ved Psykologisk fakultet ved Universitetet i Bergen.

Kontakt os 
I er altid velkomne til at kontakte APROPOS kommunikation og få rådgivning om, hvilke emner der kan passe til jeres virksomhed og behov. Vi kan også skræddersy et kursus til jer, som passer præcist til jeres ønsker og behov.
 

Relaterede sider:

• Definitionen på en ulykke er
• Krise og beredskabsplan for virksomheden
• Krisepsykologi er et forholdsvis nyt område