Sverige går nye veje i forhold til sygefravær
”Hvis arbejdet er så sundt, så giv det dog til de syge.” Sådan sagde gøgleren Jacob Haugaard i 1990’erne – måske helt uden at vide, at han havde fat i noget. Mange undersøgelser viser, at det er vigtigt at beholde en vis tilknytning til arbejdspladsen, og i Sverige tager man nu for alvor livtag med sygefraværet. Nye retningslinjer til landets praktiserende læger er netop udsendt.
Sverige er midt i et paradigmeskift, når det gælder sygefravær. Tidligere hed parolen, at man har ret til at blive hjemme, når man er syg. Nu er det nærmere, at man skal arbejde i det omfang, man kan.
Nyt værktøj til lægerne
D. 1. marts i år udsendte den svenske Socialstyrelse og Försäkringskassan 15 retningslinjer, som alle sygemeldinger bør tage udgangspunkt i. Retningslinjerne er et værktøj til lægerne.
- Målet er at skabe en bedre og mere ensartet praksis for, hvornår svenskere sygemeldes. Retningslinjerne skal desuden være med til at forhindre, at læger mere eller mindre automatisk tyer til en sygemelding, når noget er galt. Hvis man har ondt i livet, eller er i en svær livssituation, er en sygemelding måske ikke løsningen. Måske er det en anden form for støtte, der skal til, siger Christer Holm.
- Retningslinjerne skal få lægerne til at forholde sig lige så systematisk til sygemeldinger, og til de negative konsekvenser af sygemeldinger, som de gør, når de fx ordinerer medicin, siger Christer Holm.
Konkrete anbefalinger
Med de nye retningslinjer følger også nogle meget konkrete anbefalinger til lægerne. Anbefalingerne går på, hvor længe en patient med en bestemt diagnose, bør være sygemeldt. Og det har givet anledning til mange skriverier i pressen. Må man nu ikke længere være syg i Sverige? Kan man virkelig sætte maxtider på sygdomme? Fagforeninger og patientforeninger har været oppe på dupperne.
Professionalisering af sygemeldinger
Indtil videre kan man på den svenske Socialstyrelsens hjemmeside se en liste med ca. 90 diagnoser, hvor der til hver er knyttet et tidsestimat. Hvis man fx har fået konstateret akut lumbago (ondt i ryggen), kan man regne med op til en uges sygemelding, hvis arbejdet vel at mærke ikke indebærer tungeløft. Har man et hårdt fysisk arbejde, er anbefalingen til lægerne, at patienterne skal holde sig i ro i op til to uger.
- Vi tror på, at retningslinjer og anbefalinger til lægerne professionaliserer arbejdet med sygemeldinger, og at vi i højere grad får fokus på, at folk skal have den rette hjælp, siger Christer Holm.
Ikke alle sygdomme er lige lette at vurdere
Han tilføjer, at det svære selvfølgelig altid vil være de uspecifikke sygdomme og de psykiske lidelser, og det er det fortsat.
- Men hvis vi dukker hovedet, når det gælder de svære diagnoser, så kommer vi jo ingen vegne, siger han.
Arbejdet med retningslinjer og tidestimater har været to et halvt år undervejs.
Så længe kan svenskerne forvente at være sygemeldte
Ifølge nye retningslinjer: 4 uger på heltid og lidt længere på deltid, men ved komplikationer kan arbejdsformåen være yderligere nedsat.
Tidligere: 118 dage i gennemsnit.
Ifølge nye retningslinjer: 0 dage dog 2-3 uger, hvis personen har et krævende arbejde.
Tidligere: 27 dage i gennemsnit.
Lungebetændelse
Ifølge nye retningslinjer: 2 uger. En måned i tilfælde af, at personen har astma eller KOL.
Tidligere: 35 dage i gennemsnit.
Ifølge nye retningslinjer: 0 dage ved symptomer på depression. 3 måneder ved depression af middelsværgrad. Svær depression 6 måneder.
Tidligere: 341 dage.
Se flere eksempler på den svenske Socialstyrelses hjemmeside. Her ligger indtil videre godt 90 diagnoser.
Listen kan kun ses på nettet, da nye sygdomme hele tiden kommer til og præciseringer og justeringer forekommer hyppigt.
