Følg os på Facebook

Trepartsaftale om nye veje for samarbejdet om arbejdsmiljø på arbejdspladsen


ArbejdsmiljøArbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet har netop afsluttet trepartsdrøftelser om ”en modernisering og effektivisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde”.

 

Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet har netop afsluttet trepartsdrøftelser om ”en modernisering og effektivisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde”. Det er den største ændring af reglerne om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø, siden den ny lov trådte i kraft i 1977.

Aftalen åbner for en fleksibel organisering af virksomhedernes interne samarbejde om arbejdsmiljø og skaber grundlag for mere målrettet og løbende udvikling af arbejdsmiljøkompetencer tilpasset virksomhedens behov.


Trepartsudvalget vurderer, at forslagene giver mulighed for en mere forebyggende, strategisk og dynamisk arbejdsmiljøindsats på alle virksomheder.
Drøftelserne er afsluttet i enighed, og resultatet er samlet i en redegørelse med en række forslag og anbefalinger til beskæftigelsesministeren.
Sigtet med trepartsdrøftelserne har været ønsket om at styrke virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og sikkerhedsorganisationen, sådan at virksomhederne bliver bedre i stand til at løfte de krav og udfordringer, der følger af forandringer på arbejdsmarkedet, og således at regelsættet om SIO opfattes som mere tidssvarende af virksomhederne. SIO-reglerne fastlægger de interne strukturer, der skal være i virksomhederne, for at der kan foregå et samarbejde om at sikre arbejdsmiljøet.

Trepartsudvalget fastholder den fundamentale forudsætning om, at arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne foregår i samarbejde mellem arbejdsgiveren, ledere og ansatte
.

De forslåede ændringer sigter især på:

  • At gøre det muligt for virksomhederne at organisere deres interne samarbejde, så det passer til ledelsesstrukturer og en række andre af virksomhedens behov, og sådan at virksomhedens ledelse involveres i højere grad end i dag
  • At give en ny, kortere grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse, som kombineres med en løbende supplerende efteruddannelse, sådan at sikkerhedsrepræsentanter og ledere udvikler relevante arbejdsmiljøkompetencer i hele deres funktionsperiode
  • At skabe et godt grundlag for en styrkelse af samarbejdet om arbejdsmiljø på små virksomheder med under 10 ansatte.

Det er trepartsudvalgets ønske, at virksomhederne vil tage imod de nye muligheder og bruge dem.


Få mere at vide:

Se afrapporteringen

Du kan få yderligere oplysninger hos:
Direktør Jens Jensen, Arbejdstilsynet, 7220 8500
Arbejdsmiljøkonsulent Lone Jacobsen, LO, 3524 6137
Chefkonsulent Torben A. Sørensen, DA, 3338 9397
Konsulent Jan Kahr, FTF, 3336 8843
Chefkonsulent Preben Meier Pedersen, KL, 3370