F√łlg os p√• Facebook

Sikkerhedsrundering /Arbejdsmiljøgennemgang

– hvad, hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvad

En sikkerhedsrundering/ arbejdsmiljøgennemgang er en metode for arbejdsmiljøgruppen til at overvåge og kontrollere arbejdsmiljøforholdene på deres arbejdsplads. Arbejdsmiljøgruppen går sammen en ”runde” på arbejdspladsen.


Hvorfor

Jævnlige sikkerhedsrunder/arbejdsmiljøgennemgang skal være med til at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Det er  arbejdmiljøgruppens opgave at holde øje med, at arbejdsmiljøet i deres område er i orden, d.v.s at sikkerhedsforanstaltninger i en afdeling fungerer, at de anvendes hele tiden, og at de giver den størst mulige beskyttelse.

En sikkerhedsrunde i afdelingen/arbejdsområdet er samtidig medvirkende til, at arbejdmiljøgruppen lærer sit arbejdsområde og de ansatte at kende, dels at de ansatte lærer arbejdmiljøgruppen at kende.


Hvornår

Det er op til arbejdsmiljøgrupperne selv at tilrettelægge og planlægge disse runderinger, fx  hvorledes man komme rundt på gruppens område, fx ved stikprøver, men der skal foreligge  skriftlig dokumentation på at sikkerhedsrunderingerne er foretaget.

Det  anbefaler at der på forhånd fastsættes datoer for, hvornår sikkerhedsrunderne skal gennemføres og at disse foretages umiddelbart inden et arbejdsmiljøudvalgsmøde  med afrapportering på AMO-mødet – hermed er dokumentationen sikret, idet det noterer det i referatet. På AMO-mødet beskrives de enkelte arbejdsfunktioners  problemer og de løsninger, som arbejdsmiljøgruppen umiddelbart kan foreslå.  Hvor ofte der er behov for at gennemføre de generelle sikkerhedsrunder, afhænger af forholdene på det enkelte arbejdssted/institution f.eks. antallet af ulykker eller ændring af arbejdsgange  m.m.

 
Kravet til arbejdsmiljøgrupperne er at der skal foretage  mindst 2 sikkerhedsrunderinger om året.
 

Planlægning

Arbejdsmiljøgruppen bør sørge for, at tidspunktet for sikkerhedsrunden er passende dvs.  giver et typisk billede af arbejdsgangen. Arbejdmiljøgruppenbør også overveje, om kollegerne skal orienteres i forvejen og hvis det besluttes, da i hvilken form. Inden sikkerhedsgruppen går ud på sin sikkerhedsrunde, bør den have forberedt sig på de arbejdsmiljøproblemer, gruppen tænkes at komme ud for.

Planlægning af sikkerhedsrunden og prioritering af hvilke arbejdsmiljøproblemer arbejdsmiljøgruppen skal undersøge, kan f.eks. ske på baggrund af en af de følgende modeller eller ved en kombination:

Tal med kolleger

På sikkerhedsrunden er det vigtigt at få talt ordentligt med kollegerne. Arbejdsmiljøgruppen bør måske have forberedt sine spørgsmål. Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) og/eller arbejdslederen (AL) kan ikke vide alt om arbejdet inden for sikkerhedsområdet. Det er derfor vigtigt at trække på kollegernes viden. Det vil også medvirke til at opbygge et tillidsforhold mellem kollegaer og arbejdsmiljøgruppen, hvilket er meget vigtigt, hvis sikkerhedsarbejdet skal give resultater.
 

De kolleger, der udfører arbejdet, ved som oftest bedst, hvilke farlige forhold der kan opstå i deres arbejde. Derfor får arbejdmiljøgruppen de bedste resultater ud af sikkerhedsrunderne, hvis de gennemgår de enkelte arbejdsfunktioner sammen med den kollega, som udfører det arbejde, der undersøges. Det giver også arbejdmiljøgruppen mulighed for at give kollegaen en grundig orientering om risikokilderne og sikkerhedsforanstaltningerne ved det pågældende arbejde. Dertil kommer, at kollegerne ofte vil have forslag til løsninger på deres arbejdsmiljøproblemer. Løsninger, som kan bruges af arbejdmiljøgruppen.


Efter sikkerhedsrunden/ arbejdsmiljøgennemgangen
Hvis der på sikkerhedsrunden konstateres sikkerheds- eller sundhedsmæssige problemer skal arbejdspladsens normale kommandoveje følges og arbejdmiljøgruppen bør diskutere og finde frem til:

1. Hvad skal løses hurtigt

2. Hvad skal løses på længere sigt


Hvad skal løses hurtigt?

Har arbejdmiljøgruppen på sin sikkerhedsrunde fundet helt oplagte mangler, som der ikke  kan herske tvivl om skal være i orden, bør den straks konsultere arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder og bede denne om at få sagen bragt i orden. Hvis der er sikkerhedsforhold, som kan klares allerede under sikkerhedsrunden, gøres dette med det samme. Det kan f.eks. være at sikre, at en afskærmning, som har været pillet af, sættes på plads igen. Hvis det ligger indenfor arbejdmiljø-gruppens kompetence og muligheder, kan den selv udbedre manglen. I tvivlstilfælde skal sådanne problemer altid forelægges arbejdsgiveren.


Hvad skal løses på længere sigt?

De problemer, som skal løses på længere sigt bør prioriteres i arbejdmiljøgruppen. Har  arbejdmiljøgruppen kompetence til løsning af problemet og man er enig om hvilke foranstaltninger  der skal træffes skal det indgå i APV-handlingsplanen. Det er så blot op til arbejdmiljøgruppen  at sørge for, at de aftalte tidsterminer overholdes og at de foranstaltninger, der gennemføres er i overensstemmelse med det aftalte.


Ligger det udenfor arbejdsmiljøgruppens kompetence skal det bringes op i AMO-udvalget

Hvis de problemer, arbejdsmiljøgruppen er stødt på under sin sikkerhedsrunde er mere  kompliceret – i form af forskellige sygdomssymptomer, f.eks. ondt i ryggen, hovedpine eller hyppige forkølelser – er det straks sværere at beslutte sig for, hvad der skal gøres, ikke mindst, hvilke foranstaltninger der skal træffes. De beskrevne sygdomssymptomer vil sjældent kunne tilskrives en enkelt faktor i arbejdsmiljøet. Før man begynder at diskutere foranstaltninger, skal man have afdækket problemets omfang og have undersøgt arbejdsmiljøet grundigt. Sådanne undersøgelser kan arbejdsmiljøgruppen måske ikke foretage alene.

 

Andet

Hvis man erfarer under sikkerhedsrunderne, at nogle sikkerhedsforanstaltninger ikke anvendes korrekt, må arbejdmiljø-

gruppen undersøge, om der er behov for andre typer af løsninger. Det kan være, man erfarer, at skærme ikke sættes på, og der derfor er behov for andre typer af løsninger. Løsninger hvor f.eks. skærme ikke kan afmonteres. Men det kan også være løsninger, som betyder, at man arbejder henimod, at der bliver installeret maskiner, som automatisk afbryder, når skærmen ikke er på.


Når arbejdsmiljøforholdene vurderes, er der i hvert fald tre elementer som arbejdsmiljøgruppen skal huske at se på:

• Om risikomomenter fra maskiner, værktøjer og kemikalier er imødegået.

• Om der er en risiko i forbindelse med den interne transport eller i forbindelse med oplagring af materialer og færdigvarer.

 






Relaterede sider: