Følg os på Facebook

Tillidsmandsreglerne bruges når der skal vælges en sikkerhedsrepræsentant?

 
Hvem der kan vælges som sikkerhedsrepræsentant, afgøres normalt efter reglerne om valg af tillidsrepræsentant på det pågældende eller tilsvarende overenskomstområde.
Tillidsmandsreglerne indeholder typisk særlige bestemmelser om anciennitet, kvalifikationer mv. Der kan i overenskomster være opstillet forskellige krav, der skal opfyldes, for at en person er valgbar. Selv om man har ret til at deltage i valget, er dette ikke ensbetydende med, at man også kan vælges.
 
At det er tillidsmandsreglerne, der bruges, udelukker ikke, at også uorganiserede ansatte kan vælges til sikkerhedsrepræsentant. Det gælder både i virksomheder, hvor der udelukkende er ansat uorganiserede - eller ansatte, der ikke er organiseret i den faglige organisation, der har overenskomst - og i de tilfælde, hvor der både er ansat organiserede og uorganiserede medarbejdere.
 
Brugen af tillidsmandsreglerne indebærer ikke, at der kan stilles krav om, at den valgte skal være medlem af en fagforening.
 
Den samme person kan varetage hvervet som sikkerhedsrepræsentant og som tillidsrepræsentant, men valgene skal foregå særskilt. Man kan således ikke besætte begge funktioner ved ét valg.





Relaterede sider: