Følg os på Facebook

Hvad er et "Grundtilsyn" fra arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet vil fremover kommunikere mere enkelt og tydeligt, så fra februar 2020 vil der fremover føres to former for tilsyn i virksomhederne:

  • ”Grundtilsyn”, hvor Arbejdstilsynet vurderer de væsentlige arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed, og
  • ”Specialtilsyn”, hvor Arbejdstilsynet vurderer specifikke arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed, f.eks. efter en alvorlig arbejdsulykke

Tilsynsbesøget hos jer

Et tilsyn er som regel uanmeldt. På besøget gennemgår arbejdstilsynet jeres arbejdsmiljø, og de vejleder om forebyggelse og mulige løsninger.  Overtræder I arbejdsmiljøloven, reagerer arbejdstilsynet med påbud.
 

Hvornår kommer Arbejdstilsynet på besøg?

Arbejdstilsynet varsler jer som regel mindst en måned før et tilsynsbesøg, så I har mulighed for at forberede jer. I får varslingen i virksomhedens e-Boks, og arbejdstilsynet oplyser ikke datoen for besøget.
 

Særligt for transport-, rengørings- og bygge- og anlægsbranchen

Virksomheder inden for brancher som transport- og rengøringsbranchen arbejder typisk på mange midlertidige og skiftende arbejdssteder. Derfor ringer de ofte til jer et stykke tid inden besøget for at høre, hvor I arbejder i den nærmeste fremtid.


Hvor lang tid varer besøget?

Længden af besøget varierer alt efter størrelsen af virksomheden og kompleksiteten af jeres arbejdsmiljø. I en lille virksomhed vil 1-2 timer ofte være nok, hvor et tilsyn i en meget stor virksomhed kan vare op til 6 timer.

I de fleste tilfælde kan arbejdstilsynet afslutte tilsynet i løbet af ét besøg. Der kan dog være situationer, hvor det er nødvendigt, at vi kommer tilbage. Det kan fx være for at afdække problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
 

Hvem skal være med?

Arbejdstilsynet vil gerne tale med både virksomhedens ledelse og medarbejdere, når de kommer på besøg. På virksomheder med AMO (arbejdsmiljøorganisation) vil de også gerne tale med en arbejdsmiljørepræsentant. Derfor starter de med at tage kontakt til virksomhedens ledelse og et par medarbejdere og eventuelt arbejdsmiljørepræsentanten.

Arbejdstilsynet gennemfører tilsynet, selvom de ikke får fat i nogen af parterne.


Sådan forløber besøget
 

Arbejdstilsynet starter op

Arbejdstilsynet indleder typisk besøget med et møde. På mødet planlægger de forløbet af tilsynet sammen med virksomhedens ledelse og arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte.  
 

Papirarbejdet skal være i orden

Arbejdstilsynet kontrollerer ofte også, at jeres papirarbejde er i orden ved at spørge ind fx til jeres arbejdspladsvurdering (APV) og årlige arbejdsmiljødrøftelse. I større virksomheder spørger de også ind til arbejdsmiljøorganisationen (AMO).
 

Legitimation og dokumentation

Beder I om det under tilsynet, skal den tilsynsførende kunne vise legitimation.

Han eller hun har ret til at tale med alle medarbejdere, til at fotografere på virksomheden og tage prøver til analyse.
 

Arbejdstilsynet skal rundt på virksomheden

De skal rundt på virksomheden for at kontrollere, om I lever op til arbejdsmiljøreglerne.

På rundgangen går de hele virksomhedens arbejdsmiljø igennem, og sætter fokus på de arbejdsmiljøproblemer, der er relevante for branchen. Den tilsynsførende vil ofte tage udgangspunkt i den eller de arbejdsmiljøvejvisere, der dækker virksomhedens arbejdsområde. Arbejdstilsynet har også fokus på tre højt prioriterede områder - ulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær.
 

Arbejdstilsynet samler op

De slutter tilsynsbesøget af med sammen at samle op på de eventuelle problemer, I måtte have. Nogle gange hører de jer mundtligt under selve besøget, før de træffer en afgørelse. Andre gange bliver I hørt skriftligt, fx hvis der ikke er en repræsentant for virksomhedens ledelse til stede, eller hvis der er tale om et kompliceret arbejdsmiljøproblem.

Ved afslutningen af tilsynsbesøget får I en besøgsrapport. Besøgsrapporten er en kvittering for, at Arbejdstilsynet har været på besøg. I rapporten skriver arbejdstilsynet, hvad der er sket og set under besøget, og hvad der vil ske bagefter.
 

Efter besøget får I besked om resultatet af tilsynet i jeres e-Boks.