De vigtigste forskere, bag om teorierne "Krisepsykologi"

Her kan du læse lidt mere om Erich Lindemann, Gerald Caplan og Johan Cullberg

Dyk ned i krisepsykologiens fascinerende verden, hvor pionerer har banet vejen for vores forståelse af menneskets sinds dybder i tider med udfordringer. Fra 1940’ernes grundlæggende rammer har vi bygget en bro af viden, der strækker sig over årtier og fortsat bærer os fremad.

 

Krisepsykologi er et forholdsvis nyt område inden for samfundspsykologi. Dets oprindelse kan ofte dateres tilbage til 1940’erne og 1950’erne med Erich Lindemanns banebrydende arbejde med sorg og tab efter branden i Coconut Grove Club i Boston og med arbejdet af Caplan ved Harvard Universitet. mange taler om kriser, men her kan du få opdateret din viden på de forskere, som stod bagved den modernet krisepsykologi, som vi taler om i hverdagen.
 

Erich Lindemann blev født den 2. maj 1900 i Witten, Tyskland og han døde den 16. november 1974.
Han var en tysk-amerikansk forfatter og psykiater, der specialiserede sig i sorg og *beravement. Lindemann arbejdede på Massachusetts General Hospital i Boston som chef for psykiatri og er kendt for sin omfattende undersøgelse af de traumatiske begivenheders effekter på overlevende og familier efter **Coconut Grove-natklubbranden i 1942.

Erich Lindemann er anerkendt for at have introduceret begrebet “krise” i 1940’erne. Han var en psykiater, der studerede sorg og udførte forskning med overlevende fra **Coconut Grove-branden i Boston. Hans arbejde var nogle af de tidligste betydningsfulde undersøgelser, der afslørede de langsigtede virkninger af sorg og traumer.
 

Eric Lindemann var interesseret i at forstå symptomerne på sorg. Gennem sin forskning identificerede han almindelige symptomer på sorg, som inkluderede somatisk nød, besættelse af billeder af den afdøde, skyldfølelse, fjendtlige reaktioner og tab af adfærdsmønstre. Han bemærkede også en sjældnere reaktion, hvor træk fra den afdøde person ville dukke op hos den sørgende.
 

Eric Lindemann's teori om kriser og sorgarbejde har haft stor indflydelse på senere teoretikere som Bowlby og Kübler-Ross og har bidraget til at forme den måde, det medicinske samfund forstår sorg på, og har omdefineret landskabet for mental sundhedsbehandling i USA.

Erich Lindemanns bidrag til mental sundhed førte til opkaldelsen af et fælles Harvard University – Commonwealth of Massachusetts-drevet mentalt sundhedskompleks i Boston til hans ære, Erich Lindemann Mental Health Center.
Han var også grundlæggeren af det første community mental health center i USA, Wellesley Human Relations Service.

Alvorlige historiske episoder

• *Ordet “beravement” refererer til tilstanden af at have mistet en nær person, typisk gennem døden. Det er en periode med sorg og sørgetid, hvor man bearbejder tabet af en elsket.
• **Coconut Grove-branden var en tragisk hændelse, der fandt sted den 28. november 1942 i en natklub i Boston, Massachusetts. Der er den dødeligste natklubbrand i historien. Coconut Grove-branden resulterede i dødsfaldet af 492 mennesker og efterlod mange flere sårede og var den tredje dødeligste enkeltbygningsbrand,
• Natklubben, Coconut Grove, var en af Bostons mest populære hotspots og tiltrak mange berømtheder. Branden blev forårsaget af en elektrisk kortslutning, og flammerne spredte sig hurtigt gennem hele klubben. Mange udgange var låst for at forhindre uautoriseret adgang, og den overdådige palmetræsdekoration indeholdt brandfarlige materialer. Efter branden blev der indført mange nye love for offentlige etablissementer, herunder forbud mod brandfarlige dekorationer og krav om, at nødudgange skal holdes ulåste indefra.
•  Den største katastrofe var angrebene på New York, den Terror-angrebet 11. september 2001 (Her døde  2973 personer, eksklusiv de 19 flykaprere), det omtales idag som Nine-eleven med angreb i USA i New York samt Pentagon, hvor USA blev angrebet af 4 fly.  Passagererne på det fjerde kaprede fly forsøgte at overtage kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned på en mark i Pennsylvania.
• Iroquois Theatre-branden 1903. Branden var en katastrofal bygningsbrand i Chicago, Illinois, der brød ud den 30. december 1903
• under en forestilling, som 1.700 mennesker overværede. Branden forårsagede 602 dødsfald og 250 alvorlige skader. Den betragtes som den værste teaterbrand i USA og overgår tragedien ved
• Brooklyn Teater-branden fra 1876,  Det var en  katastrofal teaterbrand, der brød ud aftenen den 5. december 1876 i byen Brooklyn (nu en bydel i New York City). Branden fandt sted i Brooklyn Teater nær hjørnet af Washington og Johnson Streets med over 1.000 gæster til stede. Katastrofen dræbte mindst 278 personer, og nogle beretninger rapporterer om mere end 300 døde.

Professor og psykiatiker Gerald Caplans (1917-2008)

Han var en pioner inden for børne- og samfundspsykiatri. Han er kendt for sit arbejde med kriseintervention og mental sundhedskonsultation.
Gerald Caplan var professor ved Harvard University, hvor han ledede Community Mental Health Program og etablerede “Laboratory of Community Psychiatry”. Hans bog “Principles of Preventive Psychiatry” fra 1964 er stadig en central tekst i feltet. Caplans bidrag har formet moderne praksis inden for mental sundhed og forebyggelse.

Kriser er tidsbegrænsede
Caplans forskning viste, at kriser er tidsbegrænsede — hans studier påviste, at en krise typisk vil vare omkring seks uger. Derefter vil den aftage og overgå til en anden tilstand.

• Følger en trinvis udvikling
  En krises forløb er trinvis — med en begyndelse, midte og slutning. Hvert trin har forskellige karakteristika.
• Begyndelsesfasen
  I begyndelsesfasen vil en person i krise tendere til at ty til tidligere anvendte mestringsstrategier for at håndtere den nye trussel. Velkendte strategier vil blive brugt, selvom de tidligere har været ineffektive og kontraproduktive. Valget af strategi er i stor grad ubevidst. En person i krise vil stræbe efter at genskabe deres tidligere ligevægt. Brugere, der oplever trusler, kan også anvende beskyttende forsvarsmekanismer — som benægtelse, vantro, projektion osv.
• Mellemfasen
  I mellemfasen af en krise kan folk være mere modtagelige for hjælp end ellers. Mental, følelsesmæssig og fysisk energi kan ledsage denne tid med uorden, og individet kan hjælpes til at anvende forskellige strategier og overveje alternative valgmuligheder. At lære nye mestringsstrategier på dette tidspunkt kan udvikle fremtidig modstandsdygtighed.
  Slutningsfasen
  Slutningsfasen af en krise vil involvere enten en løsning af den opfattede begivenhed/udløser, en omdefinering af problemet eller en ændring i håndteringen af dilemmaet.
• Kriser indebærer tab
  Kriser indebærer tab: både internt, i forbindelse med tidligere oplevelser af tab og adskillelse; eller eksternt og faktisk i form af umiddelbare livsbegivenheder.
  Nogle kriser er normale
  Nogle kriser er situationelle og ‘normale’. Eriksons teori om menneskelig udvikling er baseret på identificerede krisepunkter i nøglelivsfaser
  Kriser kan skabe positiv vækst og forandring
  Kriser, selvom de i første omgang kan lamme, kan skabe positiv vækst og forandring og kan udnyttes som betydningsfulde, konstruktive oplevelser. Intervention på dette tidspunkt kan være mere succesfuld end i perioder med mindre spænding.
  Vær ikke bange for en krise!!

Johan Cullberg, professor og psykiater var født den 6. januar 1934 og døde den 14. juni 2022
Han var professor ved Universitetet i Stockholm og kendt for sin psykodynamisk-eksistentielle orientering. Han bidrog væsentligt til forståelsen af traumatiske kriser og udviklede en samlet psykodynamisk orienteret psykiatri.

Johan Cullberg udviklede en model for krisens faser, som bygger på Gerald Caplans tidligere arbejde.

Krisedefinition – Cullberg er baseret på den Gerald Capland  der i 1950’erne udviklede, sin definition på en krise:

Gerald Capland's teori
“En krise forekommer, når en person står ansigt til ansigt med forhindringer eller trusler mod vigtige livsmål, som for en tid er umulige at tackle ved at anvende sædvanlige problemløsningsmetoder. Der opstår en periode med desorganisation, hvor mange forskellige frugtesløse forsøg på løsning gøres. Lidt efter lidt opnås en tilpasning, som måske, måske ikke, er den gunstigst mulige for den ramte og hans familiemedlemmer.” 
Gerale Caplan lagde vægt på, at kriser er sunde og naturlige reaktioner på svære begivenheder.

Johan Cullberg, Krisens 4 faser 

Chokfasen:
I denne fase er følelserne kaotiske. Du kan føle dig tom, forladt og isoleret, og virkeligheden føles uvirkelig. Reaktionen kan nogle gange være karakteriseret ved immobilisering, rastløshed eller udadreagerende adfærd. Kroppen vil sandsynligvis reagere med spændinger, hovedpine, mavepine, kvalme, rystelser og hurtig hjerterytme.

Reaktionsfasen 
I denne fase kan du føle sorg, fortvivlelse, vrede og meningsløshed. Du har indset, at traumet var en reel oplevelse. Du kan ønske at finde ud af, hvorfor det skete, og hvem den skyldige var. Følelser som “hvorfor mig?” og “hvad har jeg gjort forkert?” er almindelige. Denne fase er også karakteriseret ved udadreagerende adfærd eller det stik modsatte, dvs. introversion. De kropslige symptomer er spændinger, muskelsmerter og rastløshed.
 

Bearbejdningsfasen
I denne fase begynder du at håndtere følelser af tab og skuffelse. Du begynder at vænne dig til din “nye” situation, og du accepterer, hvad der er sket. Du begynder at genoptage, hvordan du engang levede, og du forsøger at se fremad. Du kan stadig genopleve den traumatiske begivenhed, og følelser af angst, skrøbelighed og et fraværende sind er almindelige psykologiske symptomer.

 

Orientering mod fremtiden/ Nyorienteringsfasen 
I denne fase har du accepteret, hvad der er sket, og du begynder at orientere dig mod fremtiden. Din daglige rutine er blevet genetableret, og den fungerer for dig. Du kan stadig føle øjeblikke af følelsesmæssig smerte, men disse øjeblikke er kun forbigående. Du er i stand til at tale om den traumatiske begivenhed uden at blive for oprevet. Du har integreret den traumatiske begivenhed i din livshistorie, og du indser, at det er en del af din livserfaring. Du har fundet ligevægt i dit liv.

 

Relaterede sider:

• Definitionen på en ulykke er
• Hvad er Defusing og debriefing og psykologisk
• Historisk forløb - psykisk førstehjælp