Blodprop og hjerneblødning
Hvad er forskellen - og hvorfor får man let til gråd?
En apopleksi - eller et slagtilfælde, som det hedder på dansk - kan skyldes to forskellige sygdomme. Dels en blodprop i hjernen, dels en hjerneblødning. Hjerneblødning og blodprop i hjernen er to forskellige sygdomme. Men de har samme symptomer, og går under den fælles betegnelse apopleksi eller slagtilfælde.
-
Blodprop i hjernen: En pulsåre i hjernen tilstoppes af en blodprop. Det medfører, at en del af hjernen mister sin blodforsyning - og dermed risikerer at gå til.
-
Hjerneblødning: Et blodkar i hjernen brister, så der kommer en blødning, og der dannes en blodansamling i hjernemassen.
Symptomerne for de to sygdomme er ens. De optræder som regel pludseligt og uventet og viser sig ved lammelser i den ene side af ansigtet, den ene arm eller/og ben. Det kan også dreje sig om føleforstyrrelser, synsforstyrrelser eller problemer med at tale.
En hurtig indlæggelse på hospital er at foretrække frem for at vente og se tiden an. Man kan ved hjælp af CT-scanning afgøre, om der er tale om en hjerneblødning eller en blodprop. Der findes i dag en behandling til opløsning af blodpropper, og den skal gives inden for tre timer efter de første symptomer, men behandlingen tilbydes kun få steder i landet. Det væsentligste er at få kontrolleret, at blodtryk, blodsukker og hjertefunktion er i orden, og at få startet en forebyggende behandling og tidlig genoptræning.
Men man kan få sikkerhed for, om det er den ene eller anden sygdom ved at CT-scanne hjernen. Blodprop i hjernen er det mest almindelige, og udgør 85 procent af tilfældene, mens hjerneblødningerne kun står for 15 procent.
Hvad kan man gøre for at forebygge?
Få målt og kontrolleret blodtrykket, som skal være under 140/85. Der findes i dag så gode midler mod forhøjet blodtryk, at dette skulle kunne opnås hos de fleste. Man skal ikke tro på, at et blodtryk på fx 160/100 er normalt for alderen. Gentagne undersøgelser har vist, at risikoen for apopleksi mindskes, jo lavere blodtrykket er. Dette gælder også for personer, som er over 75 år.
-
Undlad at ryge: Rygere får apopleksi ti år før ikke rygere.
-
Sørg for regelmæssig motion, fx i form af gåture, og tag trappen i stedet for elevatoren.
-
Spis godt med frugt og grønsager.
Hvorfor får man let til gråd efter apopleksi?
Beskadigelser i hjernen kan medføre, at man ikke længere kan beherske sine følelsesmæssige udtryk. Hyppigst viser det sig som grådlabilitet, som kan være så udtalt, at det kan være svært at sige noget, uden at gråden bryder frem. Dette er yderst generende, og den pågældende føler sig ofte skamfuld over situationen.
For en mand, der aldrig har grædt, kan dette være en stor plage. Det kan også dreje sig om tilbøjelighed til latter/tvangslatter, men det er sjældnere. Grådtendensen kan med succes behandles med midler mod depression. Det mest effektive er medikamenter af typen selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI), især er Citalopram = Cipramil effektivt.
I øvrigt er det almindeligt, at den følelsesmæssige labilitet aftager med tiden. Tvangsgråd og tvangslatter ses ved beskadigelse af forreste del af hjernen og ved beskadigelse af hjernestammen, samt hvis der er følger efter apopleksi i begge hjernehalvdele.
Depression er almindelig
Bortset fra denne tendens til umotiveret gråd er det ganske almindeligt at blive ramt af depression efter en apopleksi. Dette sker i op til halvdelen af tilfældene, og ses hyppigere ved lammelse i højre side end i venstre side. Disse depressioner kan også behandles, og man skal ikke slå sig til tåls med, at der på grund af lammelser eller andre funktionstab er god grund til at være ked af det. Depressionen skal behandles med antidepressive medikamenter.
Hvad er mest farligt? Blodprop i hjernen eller hjerneblødning?
Hjerneblødning er mest farlig, idet den medfører flest dødsfald. Er man imidlertid kommet over de første par måneder, er langtidsudsigten ens for de to tilstande. Forebyggende behandling mod nye tilfælde af apopleksi er kontrol af blodtrykket ved såvel hjerneblødning som blodprop i hjernen.
Ved blodprop i hjernen er der effekt af forebyggende behandling med medikamenter, der nedsætter risikoen for at danne nye blodpropper.
Det mest almindelige medikament er acetylsalicylsyre, fx Magnyl, hvor en dosis på 75 mg om dagen er tilstrækkelig. Ofte kombineres
Magnyl med dipyridamol = Persantin, hvorved den beskyttende effekt forstærkes. Et andet medikament er clopidogrel = Plavix. Ved uregelmæssig hjerterytme, atrieflimren, er antikoagulationsbehandling med Marevan at foretrække. Sidstnævnte behandling skal kontrolleres med jævnlige blodprøver.
Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Gudrun Boysen
Relaterede sider:
