Følg os på Facebook

Arbejdsmiljørådet

 
Arbejdsmiljørådet og den danske model

I Arbejdsmiljørådet bliver arbejdsmarkedets parter i kraft af den danske model enige om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres på de danske arbejdspladser.


Arbejdsmiljørådet er et rådgivende organ med repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fra både det private og offentlige arbejdsmarked.

Denne sammensætningsikrer opbakning til Rådets beslutninger på de enkelte arbejdspladser. Samtidig betyder sammensætningen, at arbejdsmarkedets parter kan tale med fælles stemme overfor det politiske Danmark.

 
Rådets opgaver og formål

Arbejdsmiljørådet er det forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og samarbejder om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Ved at rådgive beskæftigelsesministeren er Rådet med til at tilrettelægge og gennemføre den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark.


Rådet har fem hovedopgaver:

  1. Arbejdsmiljørådet følger udviklingen på arbejdsmiljøområdet, drøfter spørgsmål der er vigtige for arbejdsmiljøet og udtaler sig om begge dele til beskæftigelsesministeren. Udviklingen følges blandt andet gennem den årlige rapport fra Rådets overvågningsudvalg.
  2. Arbejdsmiljørådet laver hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvordan udviklingen er på arbejdsmiljøområdet og hvilke forbedringer, som Rådet ønsker. Redegørelsen kaldes §66-udtalelsen, der henviser til den paragraf i arbejdsmiljøloven, der omfatter Rådets formål.
  3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om målene for den samlede arbejdsmiljøindsats og om, hvordan myndigheder og parter skal koordinere deres indsats. Blandt andet indstiller Rådet til ministeren, hvordan partsmidler skal fordeles mellem branchearbejdsmiljøråd, Arbejdsmiljørådets sekretariat og Videncenter for arbejdsmiljø.
  4. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til beskæftigelsesministeren om lovændringer og nye regler. Når der skal laves nye regler relateret til arbejdsmiljøloven, deltager Arbejdsmiljørådets egne medlemmer eller repræsentanter, der er udpeget af Rådet. En del regler bygger på en meget teknisk indsigt. For at kunne løse opgaven optimalt har Rådet nedsat et regeludvalg, der kan inddrage eksperter.
  5. Arbejdsmiljørådet støtter forskning på arbejdsmiljøområdet. Rådet har egne midler til at støtte forskning – i øjeblikket indgår midlerne i den strategiske arbejdsmiljøforskningsfond.
    Arbejdsmiljørådet kan lave udviklings- og analyseaktiviteter til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i Rådet. Disse aktiviteter kan have tværgående karakter.Aktiviteterne fremgår blandt andet af Rådets arbejds- og handlingsplan, der løbende føres ajour.

Rådets praktiske opgaver løses af Rådets sekretariat.

Kilde arbejdsmiljørådet www.amr.dk





Relaterede sider: