Følg os på Facebook

De almindelige regler som sikkerhedssko på din arbejdsplads. 

men hvis du arbejder på en byggeplads eller i fabriksområdet, så gælder der andre regler 

 

Din arbejdsgiver giver tilskud til dine sikkerhedssko, hvis du er omfattet af enten Industriens Overenskomst, som er indgået mellem CO-industri og Dansk Industri, eller Overenskomsten mellem DS Håndværk og Industri, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet og 3F.


Skoene tilhører dig, ifølge overenskomsten. Til gengæld skal du selv rengøre og vedligeholde skoene.

 

Der skelnes mellem tre forskellige tilskud:

Listepris   I kr. 516 (Tilskud til sikkerheds-træsko).
Listepris  II kr. 818 (Tilskud til sikkerhedssko under særlige arbejdsforhold).
Listepris III kr. 959 (Tilskud til sikkerhedsstøvler med ankelstøtte).
Listepriser marts 2021 priserne reguleres årligt og er inklusive moms.

Værnefodtøj udskiftes efter behov. Typisk når fodtøjet er nedslidt eller ikke længere yder den tilstrækkelige beskyttelse. Udskiftning sker altid efter aftale med arbejdsgiveren.

Sikkerhedssko beskytter fødderne mod skader, hvoraf navnet kommer. De fleste håndværkere anvender sikkerhedssko, når de arbejder. Dette skyldes, at fødderne ofte er særlig udsatte for tunge og farlige ting, som kan tabes eller på anden måde ramme fødderne. Det gælder altså ikke kun på en byggeplads, at man kan komme til skade med sine fødder. Det er muligt for alle håndværkere, at tabe ting over deres fødder.

Fødderne er kroppens fundament. Ortopædiske indlæg aflaster fødder, knæ- og hofteled samt ryggen samtidigt. De virker biomekanisk og understøtter således fodens naturlige funktionsmåde. Ikke hver fod har brug for den samme understøttelse.

Men hvis du skal arbejde på en byggeplads eller lign. 
Så skal I ifølge Arbejdsmiljølovens bestemmelser om sikkerhedssko/ værnefodtøj. Her duer en billig sikkerhedssko ikke. Skoen skal passe til den ansatte og tilpasses til medarbejderen.

  • Sikkerhedsskoen/ værnefodtøjet skal yde tilsigtet beskyttelse og ikke give unødige gener
  • Sikkerhedsskoen/ værnefodtøjet  skal passe til den enkelte bruger og eventuelt tilpasses denne
  • Sikkerhedsskoen/ værnefodtøjet  skal være velegnede til brug under arbejdsstedets forhold og miljø
  • Sikkerhedsskoen/ værnefodtøjet  skal vælges ud fra arbejdsmiljøets ergonomiske forhold og den enkelte ansattes helbred

Hvis du fortrinsvist arbejder på flade og hårde underlag

Så vil du generelt bedst tjent med relativt blødere og mere fleksible sikkerhedssko. Deres formål er, udover at yde sikkerhed for dine fødder, at absorbere kraftpåvirkningen fra det hårde underlag, sikre et optimalt blodkredsløb og samt en hensigtsmæssig muskelfunktion. Med relativt fleksible og stødabsorberende sikkerhedssko undgår du unødvendig træthed i dine ben og fødder.
 

Hvis du arbejder primært i varieret, ujævnt terræn og går på stiger og stilladser

Skal du have sikkerhedssko med relativt kraftige og torsionsstabile grundsåler. Herved beskytter skoene dig bedre mod vrid og trykpåvirkning op gennem fødder, knæ, hofter og ryg. Hvis du står en hel del på stiger, er det meget vigtigt, at din sikkerhedssko er meget fast i bunden. Ellers kan dit hjertekredsløb og nerveforsyning blive belastet unødvendigt og give øget risiko for fald- og arbejdsulykker.


Hvis du ofte håndterer tungere redskaber eller produkter

Så skal du også være opmærksom på, at dine sikkerhedssko bør være torsionsstabile og gerne med en skridhæmmende såler med et fornuftigt mønster, så du altid har en god understøttelsesflade og et godt fodfæste. Hvis du står og går usikkert, når du arbejder, skal din krop nemlig reagere på de væsentligt større balancekrav, og du risikerer meget nemmere at overbelaste dine ben og din ryg.
 

Rådgivning - jævnfør arbejdsmiljøloven (AM-loven § 12)

Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.